Mette Riis
Jeg er født i 1964 og har arbejdet som statsaut. fodterapeut siden jeg blev uddannet på “Skolen for fodterapeuter” i København i 1986. I forlængelse af min uddannelse arbejdede jeg som undervisningsassistent på samme skole i 6 måneder.
I 1987 flyttede jeg til Luxembourg, hvor jeg straks fik ansættelse hos Scholl som fodterapeut. Hos Scholl arbejdede jeg i 2 1/2 år sammen med dygtige kollegaer, der tog godt imod en ny kollega fra det høje nord.
De næste ca. 10 år blev helliget familien, som voksede fra 2 til 4 medlemmer. I 1998 kunne jeg ikke længere undvære jobbet som fodterapeut og startede derfor egen klinik i Luxembourg.
1999 gik turen hjem til Danmark, hvor familen bosatte sig i skønne Silkeborg, og jeg startede hos Klinik for Fodterapi i Estrupsgade, hvor vi havde hjemme indtil den 13. februar 2017, hvor vi indtog vores nuværende skønne lokaler i smørhullet Nygade.
Jeg er på klinikken mandag, onsdag og torsdag, hvor jeg nyder samspillet med dygtige kollegaer og klinikkens mange glade patienter.
I min fritid går jeg meget op træning, kost og generel sundhed. Jeg er (næsten ?) afhængig af fysisk aktivitet og træning. Flere gange om ugen tanker jeg således inspiration og energi i et lokalt motionscenter, lige som jeg nyder ture i den fantastiske natur – enten til fods eller på cykel.