Birgitte Skov
Klinikejer
Jeg er født i 1961 og har som Statsaut. fodterapeut beskæftiget mig med fodterapi på forskellig vis, siden jeg i 1986 blev uddannet på “Skolen for fodterapeuter” i København.
Efter et lærerigt år hos fodt. Conny Døssing i Vejle, etablerede jeg mig som selvstændig i 1987 i Silkeborg; først på Gudenå Kurbad, og senere i et klinikfællesskab på Sanatorievej, hvorfra vi flyttede i 1995. Fra 1995 og frem til februar 2017 havde vi til huse på Estrupsgade 30. Nu huserer vi på adressen Nygade 39 B.
Jeg er på klinikken alle dage undtagen torsdag, hvor jeg er på Sårcentret Regionshospitalet Viborg.
Mine interesser i klinikken, går på den gode fodbehandling med fokus på forebyggende tiltag og indlæg/aflastninger.
Arbejdet på Sårcentret er et tværfagligt samarbejde mellem læger, sårsygeplejersker, fodterapeut, bandagist og håndskomager og det er hovedsageligt diabetiske fodsårspatienter der ses i det regi. Min opgave er beskæring af sårrande, aflastning af sårområderne med indlæg, eller andre aflastende tiltag og undervisning af patienten i forebyggende tiltag for at undgå nye sår. Dertil kommer kontakt til skomager/bandagist/egen fodterapeut med henblik på den varige løsning ved heling.
CV
1986: Statsaut. fodterapeut, uddannet fra “Fodterapeutskolen” i København
1986-1987: Selvstændig på Klinik for fodterapi, Vesterbrogade i Vejle
1987- : Etablerer klinik i Silkeborg
1997- 2020 : Tilknyttet diabetesambulatoriet og sårambulatoriet Regionshospitalet Horsens 1 dag ugentligt
1998-1999: Trainee på Steno Diabetescenter
2000- : Tilknyttet Sårcentret på Regionshospitalet Viborg 1 dag ugentligt
2008: Jeg opsiger mit ydernummer ved Regionen
Er koblet op på Plejenet